§21i i Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB-loven)

Følgende arbejdsgivere, som opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, kan efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fritages for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1, for elever eller lærlinge på erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper og erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent, som arbejdsgiveren uddanner efter skriftlig aftale med den offentlige myndighed, som har indgået uddannelsesaftale med eleven eller lærlingen:
1 : Private leverandører, der udfører opgaver efter §§ 83, 83 a eller 86 i lov om social service eller § 90, nr. 1-3, i barnets lov, og
2 : Private leverandører, der udfører opgaver efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov og §§ 85, 107, 108 og 110 i lov om social service.
Stk. 2. Der kan alene ske merbidragsfritagelse for de kalenderdage, hvor eleven eller lærlingen uddannes hos arbejdsgiveren.
Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøgning og behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling af merbidrag, herunder dokumentationskrav.
Du kan læse hele AUB-loven her
Her kan du finde hele vores lovsamling

