Børnelovens §3a

Fødes et barn af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, registreres ægtefællen eller partneren som medmor til barnet, når betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt, jf. dog stk. 2. Registreringen af medmoderskabet foretages af Familieretshuset i forbindelse med barnets fødsel.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis
1 : Ægtefællerne eller de registrerede partnere ved barnets fødsel er separerede,
2 : Moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret partner med en anden mand eller kvinde uden at være separeret eller
3 : Begge ægtefæller eller registrerede partnere anmoder om, at der rejses sag om faderskab eller medmoderskab.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis ægtefællen eller den registrerede partner er død før barnets fødsel, men efter at moderen har modtaget behandling med assisteret reproduktion, og betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3, jf. stk. 1, gælder ikke, hvis
1 : Ægtefællerne eller de registrerede partnere på dødstidspunktet var separerede,
2 : Moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret partner med en anden mand eller kvinde uden at være separeret eller
3 : Moderen anmoder om, at der rejses sag om faderskab eller medmoderskab.
Her kan du læse hele Børneloven
Her kan du finde hele vores lovsamling

