Tatoveringslovens §16

Sikkerhedsstyrelsen opkræver årligt et gebyr hos den, der har registreret et eller flere tatoveringssteder efter § 4, stk. 1, til dækning af styrelsens udgifter til registreringsordningen og tilsynet efter § 11, stk. 1. Sikkerhedsstyrelsen opkræver desuden et gebyr for opfølgende tilsynsbesøg på tatoveringsstedet ved påbud efter § 14, stk. 1.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om størrelsen og opkrævningen af gebyrer efter stk. 1, herunder om, at Sikkerhedsstyrelsen i særlige tilfælde kan dispensere fra opkrævningen af gebyr.
Stk. 3. Det gebyr, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt., evalueres 2 år efter lovens ikrafttræden.
Her kan du læse hele Tatoveringsloven
Her kan du finde hele vores lovsamling

