Statstidendelovens §1

Forskningsministeren fører en database, der indeholder de meddelelser, som ifølge § 3 optages i Statstidende.
Stk. 2. Meddelelserne formidles til offentligheden på følgende måder:
1 : Gennem det elektroniske Statstidende, der offentliggøres via Internettet eller lignende alment tilgængeligt elektronisk medium.
2 : Gennem det trykte Statstidende, der udgives, så længe forholdene tilsiger det, jf. § 7, stk. 3.
3 : Som elektroniske masseudtræk inklusive personnumre til afgrænsede grupper af modtagere.
Stk. 3. Forskningsministeren fastsætter regler om opbygningen, driften og brugen af Statstidende, herunder regler for de tekniske sikkerhedskrav og krav til beskyttelse og bevaring af oplysninger i systemet.
Stk. 4. Forskningsministeren udpeger en udgiver, der er ansvarlig for administration af databasen og for formidling af meddelelser til offentligheden.
Her kan du finde hele Statstidendeloven
Du kan finde hele vores lovsamling her

