Børnetestamenter : Hvordan oprettes de – og hvad er deres juridiske konsekvenser?
Et børnetestamente er forældres mulighed for at få indflydelse på, hvem der skal have forældremyndigheden over deres børn, hvis de begge afgår ved døden.
Tidligere var gudfædre og -mødre dem, der næsten per definition overtog forældremyndigheden over børn, hvis begge deres forældre døde. Således var løftet afgivet ved dåben om at overtage forældrenes forpligtelser noget, der på mange måder var juridisk bindende.
Sådan forholder det sig langt fra længere, da gudforældres rettigheder og forpligtelser overfor børn, reelt kun er af ceremoniel betydning. Eller sagt på en anden måde, så ophører forpligtelserne reelt, så snart dåben er ovre.
I stedet er det nu op til myndighederne at afgøre, hvem der skal tildeles forældremyndigheden over børn, som har mistet begge deres forældre. Den mulighed forældrene dog har for at påvirke udfaldet, er via et såkaldt børnetestamente.
I modsætning til et traditionelt testamente, er et børnetestamente ikke juridisk bindende. Det skyldes først og fremmest, at der alene er tale om en opfordring til myndighederne om, hvem der skal tildeles forældremyndigheden ved begge forældres død. Udgangspunktet er dog, at dets indhold bliver tillagt betydning i forhold til, hvem der i stedet skal have tildelt forældremyndigheden.
Børnetestamentet kan oprettes særskilt, ligesom det kan vedkendes overfor notaren, der typisk er kontorfunktionær ved den lokale ret. Denne fører et kartotek, hvor børnetestamentet nemt kan blive fundet frem, hvis der måtte blive behov for det. Spørgsmålet om hvem forældrene ønsker skal overtage forældremyndigheden over børnene hvis de begge dør, kan dog også angives i et traditionelt testamente.
Uanset om børnetestamentet ønskes oprettet selvstændigt eller som en del af et mere traditionelt testamente, er det et område, vi hos Juristkontoret har specialiseret os i grundet vores fokus på familieretten. Traditionelle men skræddersyede testamenter, opretter vi for 1.499 kroner inklusiv moms.

