Uskiftet bo : Hvad sker der når den længstlevende ægtefælle dør?
Når ægtefællen der har siddet i uskiftet bo dør, medfører det et krav om, at boet skal skiftes – hvilket vil sige, at arvingerne skal have udbetalt deres arv.
Får en ægtefælle efter sin partners død lov til at sidde i uskiftet bo betyder det først og fremmest, at denne i økonomisk forstand kan fortsætte ægteskabet. Det vil blandt andet sige at der først skal udbetales arv til arvingerne, når den længstlevende ægtefælle afgår ved døden.
Fordi arven først udbetales efter den sidste af ægtefællerne er gået bort, betyder det at det er de værdier der er i dødsboet ved længstlevendes bortgang, der skal deles. Har den længstlevende ægtefælle brugt dele af de midler der var i det uskiftede bo ved partnerens død, vil der således være mindre arv til arvingerne. Omvendt vil de modtage mere, hvis værdierne er blevet større, mens det kun var den længstlevende, der var i live.
Opgørelsen af værdierne ved længstlevendes død, bliver foretaget enten af en bobestyrer, hvilket typisk vil sige en advokat, eller ved privat skifte, hvor det er en af arvingerne, der står for at gøre aktiver og passiver op, for efterfølgende at udbetale arven. Det sker i samarbejde med skifteretten, der er retsinstansen indenfor området.
For at det overhovedet er muligt at sidde i uskiftet bo, skal både den længstlevende og den førstafdøde ægtefælle have ønsket det. Et ønske der normalt fremsættes i et såkaldt gensidigt testamente, vi hos Juristkontoret er specialister indenfor oprettelsen af.
Et juridisk dokument vi inklusiv moms tager 1.499 kroner for at oprette, hvilket vi samtidig yder prisgaranti på.

