Dødsgaver : Hvad betyder det – og hvornår skal der oprettes et testamente?
En afgørende forskel indenfor arveretten er, om noget er givet som en dødsgave eller som en gave, modtageren kan bruge noget nær omgående. Er det første tilfældet vil det normale krav være, at gaveløftet skal opfylde kravene til et testamente.
Det kan måske synes som en juridisk spidsfindighed, men er det langt fra. Nemlig om et tilsagn om en gave bliver ydet på en måde, så modtageren kan gøre brug af den før eller først efter, at yderen er død.
Eksempelvis hvor en farfar kort før sin død lover sit barnebarn, at denne må få hans bil. Men hvor det ligger i luften, at løftet først bliver gennemført, den dag hvor farfaren er død.
Bliver bilen først stillet til rådighed for barnebarnet efter farfarens død, vil det som udgangspunkt kun kunne kræves gennemført, hvis løftet er afgivet i et testamente, som lever op til kravene hertil. I modsat fald må barnebarnet forvente, at det er op til arvingerne og den udpegede bobestyrer i samarbejde med skifteretten at vurderer, om han skal have udleveret sin farfars bil i form af arv.
Omvendt vil barnebarnet i eksemplet almindeligvis uden problemer kunne overtage bilen, hvis gaveløftet blev givet på en måde, så han kunne håndhæve det inden farfaren afgik ved døden. Eksempelvis hvor farfaren inden sin død gav ham nøglerne som et udtryk for, at bilen var barnebarnets.
En måde at undgå problemstillingen på er ved at oprette formgyldige testamenter, hvilket vi hos Juristkontoret har specialiseret os i grundet vores fokus på familieretten. Vi tager kun 1.499 kroner for at oprette et testamente, og vi giver endda prisgaranti.