Salg og pantsætning af forventet arv : Kan en arving pantsætte endnu ikke udbetalt arv?
Selv om det måske kan være nærliggende for arvinger at sælge eller pantsætte lovet eller forventet arv, blokerer arvelovgivningen reelt for muligheden.
Står en potentiel arving i en situation hvor vedkommende mangler penge, kan det være nærliggende at bruge en forventet kommende arv som sikkerhed for et lån. Specielt i de situationer, hvor der er tale om en stor arv, som arvingen forventer kommer til udbetaling indenfor maksimalt nogle få år.
Der er dog bare det væsentlige problem i forhold til at sælge eller pantsætte forventet arv, at det ikke er muligt i henhold til arvelovgivningen. Tvært i mod opstiller den et decideret forbud mod såvel salg, pantsætning og det, der omtales som anden måde at overdrage forventet arv på. Det vil sige at det ikke er muligt at bruge en forventet arv i byttehandler, ligesom der eksempelvis også er forbud mod at love dele af den væk til andre.
Det afgørende i forhold til arvelovgivningens begrænsninger er, at der er tale om forventet og ikke falden arv. Det vil sige at hvis arvingen har modtaget sin arv, kan han eller hun godt råde over den – og fx stille den som sikkerhed for et lån.
Begrænsningerne skal ses i lyset af, at testamenter som udgangspunkt kan ændres, hvis testatoren, personen der opretter testamentet, ønsker dette. Hvis det havde været muligt at bruge forventet arv til at optage lån for, kunne det medfører alvorlige konsekvenser for både den der optager gælden og den der yder lånet. Sker der afgørende ændringer i testamentet og dermed den forventede arv, vil arvingen kunne stå med en stor gæld til långiveren, der således ikke har sikkerhed for sit lån.
Vælger en arving alligevel at sælge, pantsætte eller på anden lignende måde råde over en forventet og således ikke falden arv, er der tale om en såkaldt nullitet. I praksis vil det sige en aftale, som ikke er gyldig.
Hos Juristkontoret har vi specialiseret os indenfor familieretten, hvilket blandt andet vil sige udarbejdelsen af skræddersyede testamenter. Det tager vi kun 1.499 kroner for, hvilket inkluderer en prisgaranti.

