Separation : Hvad er de juridiske konsekvenser?
Separation svarer på mange måder til suspension af ægteskabet, fordi en række forpligtelser mellem ægtefæller bortfalder, indtil en egentlig skilsmisse træder i kræft – eller hvis samlivet og dermed ægteskabet genoptages.
Hvis en eller begge ægtefæller ikke længere ønsker at være gift, kan første skridt på vejen mod en endelig skilsmisse, være en separation. Men selv om der kan siges at være tale om en midlertidig suspension af ægteskabet, medfører separationen alligevel en række juridiske konsekvenser.
Normalt vil kravet være, at der sker opgørelse og efterfølgende deling af det nu tidligere pars værdier. Det vil eksempelvis sige, at det skal afgøres, hvem der skal overtage den fælles bolig, indeståenderne på fælles bankkonti skal gøres op og ting købt i fællesskab fordeles.
Hvis det er muligt for de separerede selv at finde frem til en mindelig løsning på hvordan aktiver og passiver skal deles, gøres dette typisk i form af en simpel aftale. Her i opstilles ikke kun, hvordan delingen af det nu tidligere såkaldte fællesbo skal ske, men også vilkårene for aktivernes og passivernes fordeling. Eksempelvis hvor meget manden skal betale for at overtage huset og på hvilken måde, at betalingen skal ske til hustruen og eventuelle kreditorer.
Et af de få områder hvor separationen sjældent vil blive tillagt væsentlig betydning, er hvis det nu tidligere par har fælles forældremyndighed over deres børn. Ofte vil forældremyndigheden fortsætte med at være fælles, indtil en egentlig skilsmisse måtte træde i kraft.
Bliver ægtefællerne igen enige om at flytte sammen, vil separationen normalt bortfalde, uden at der vil skulle ske opfyldelse af en række krav. Sker der genoptagelse af samlivet vil konsekvensen eksempelvis være, at hustruen og manden igen automatisk kan blive omfattet af hinandens pensionsordninger.
Ligesom en aftale om vilkårene for separation, vil kunne siges at være bortfaldet.

