Køb af rådgivning – hvad siger juraen?

Hvilke ydelser bliver rent faktisk købt fra rådgiveren, hvilke krav kan der stilles til rådgivningen og hvem ejer efterfølgende ophavsrettighederne?

Hvis man fx står foran at starte en ny virksomhed eller bygge et hus, er det ofte meget logisk at gøre brug af ekstern rådgivning. Det være sig fra it-folk, som arbejder med det nye firmas hjemmeside, eller hvor en arkitekt hyres til at stå for udarbejdelsen af tegningerne til de kommende bygninger.

Når en rådgiver hyres ind til eksempelvis denne type af projekter, er det sjældent de juridiske forhold, der tillægges den største betydning. Det skyldes det måske meget logiske, at fokus i stedet er på selve projektet og de ydelser, som bliver indkøbt fra rådgiveren.

Men hvis man glemmer at få papir på hvad der præcist er aftalt, kan det hurtigt medfører alvorlige juridiske problemer. Ikke kun i forhold til hvad rådgiveren bliver betalt for, men også hvad der skal ske med den viden eller produkter, som er en udløber af projektet.

Derfor er det vigtigt at der ikke kun bliver indgået en skriftlig aftale mellem rådgiveren og kunden, men også at den tager stilling til en lang række forhold som eksempelvis ophavsrettighederne og hvordan og hvornår betaling skal ske.

Det er grunden til at det er blandt de områder, som indgår i den standardkontrakt, vi har udarbejdet til rådgivningsaftaler.