Erhvervslejemål : Derfor er det nødvendigt med en omfattende kontrakt
I modsætning til hvor en lejeaftale bliver indgået med beboelse for øje, gælder der ved lejeaftaler indgået mellem to erhvervsdrivende kun meget få begrænsninger i forhold til, hvad der kan aftales. Derfor er det også afgørende, at aftalen regulerer alle væsentlige spørgsmål – ellers er der meget stor risiko for, at tingene også i juridisk forstand løber af sporet.
Hvis du som privatperson lejer en lejlighed eller et hus for at få et sted at bo, vil de juridiske forhold omkring lejekontrakten typisk bare være formalia. Det skyldes at der normalt stilles krav om, at det er en bestemt type blanket, som udlejeren og lejeren skal underskrive – hvilket reelt skyldes et lovkrav om ensartethed.
Men sådan forholder det sig ikke, når det handler om aftaler om erhvervslejemål. Det vil sige hvor et firma udlejer et eller flere lokaler til et andet firma, så det kan drive sin virksomhed derfra.
For når to erhvervsdrivende indgår aftaler med hinanden, er der som udgangspunkt mulighed for frit at kunne aftale, hvordan lejen af erhvervslejemålet skal foregå. Ikke kun hvad den månedlige husleje skal være og hvordan den skal betales, men også hvilke typer af virksomheder og under hvilke forudsætninger, der kan drives erhverv fra lokalerne. På samme måde som det også står parterne frit for selv at finde frem til, hvordan lokalerne skal indrettes – og hvem der skal betale for det.
Derfor er det også afgørende, at aftalen om erhvervslejemålet er så præcis og veludført som muligt. Ellers er den åbenlyse risiko, at selv små unøjagtigheder kan vokse sig store. Ikke kun mens lejeforholdet står på, men også efterfølgende når udlejeren og lejeren skal foretage deres slutopgør.
Det er årsagen til, at du i vores webshop kan finde en lejekontrakt for erhvervslejemål, hvor der er taget højde for de vigtigste områder, som regulerer forholdet mellem parterne. Ved at bruge dén, er der taget hånd om de problemstillinger, der altid dukker op ved udleje af erhvervslejemål.

