Værdipapirhandelslovens §12

Når betingelserne for afvikling er opfyldt, jf. § 4, vælger Finansiel Stabilitet den eller de afviklingsforanstaltninger, der i den konkrete situation er bedst egnet til at opfylde afviklingsmålene, jf. § 5, ved restruktureringen eller afviklingen af virksomheden eller enheden.
Stk. 2. Finansiel Stabilitet kan anvende afviklingsværktøjer og andre afviklingsforanstaltninger enten hver for sig eller i kombination, medmindre andet fremgår af denne lov.
Stk. 3. Finansiel Stabilitet skal tage udgangspunkt i afviklingsplanen for virksomheden eller enheden udarbejdet i henhold til kapitel 17 i lov om finansiel virksomhed, men er ikke bundet heraf.
Stk. 4. Ved anvendelsen af afviklingsværktøjer og andre afviklingsforanstaltninger skal Finansiel Stabilitet til hver en tid sikre, at
1 : Tab bæres i overensstemmelse med konkursordenen, jf. denne lovs § 13 og konkurslovens kapitel 10,
2 : Ingen kreditor påføres større tab, end kreditoren ville være blevet påført, hvis virksomheden eller enheden var taget under konkursbehandling, jf. § 49,
3 : Kreditorer i samme klasse behandles ens, medmindre andet er fastsat i denne lov,
4 : Bestyrelse og direktion i virksomheden eller enheden som udgangspunkt udskiftes og
5 : Dækkede indskud er beskyttet fuldt ud, jf. lov om en indskyder- og investorgarantiordning.
Stk. 5. Når Finansiel Stabilitet beslutter at anvende et afviklingsværktøj eller andre afviklingsforanstaltninger og dette vil medføre, at kreditorer lider tab, eller at deres fordringer konverteres, udøver Finansiel Stabilitet beføjelsen i § 44 i forhold til indehaverne af ejerskabsinstrumenter og nedskriver eller konverterer relevante kapitalinstrumenter i henhold til § 17 umiddelbart inden eller samtidig med anvendelsen af afviklingsforanstaltningen.
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren træffer beslutning om valg af afviklingsværktøjer, jf. stk. 1, for virksomheder eller enheder med systemisk betydning.
Her kan du finde hele Værdipapirhandelsloven
Du kan finde hele vores lovsamling her

