Indkvarteringslovens §14
Forsaavidt Garnisonsforholdene ændrer sig saaledes, at det maa paaregnes, at de særlige Bygninger, som Kommunen maatte have tilvejebragt til Garnisonens Brug i Henhold til §§ 4, 8, 10 og 11, fremtidig enten slet ikke eller dog ikke i det hidtidige Omfang vil være paakrævede, kan Krigsministeriet meddele Kommunen dette med den Virkning, at den samme tilkommende Godtgørelse fra Staten fra den 1. April eller 1. Oktober, der ligger mindst 3 Maaneder efter Meddelelsen, henholdsvis bortfalder eller fremtidig kun beregnes for de Bygninger, der stadig vil være Brug for.
I saa Tilfælde er Kommunen berettiget til af Staten at forlange en Erstatning, forsaavidt angaar de Bygninger, som der herefter ikke er Brug for. Denne Erstatning fastsættes – medmindre Stat og Kommune enes om anden Ordning – til et Beløb, der er lig Forskellen mellem den Værdi, hvortil Bygningen og Grunden er ansat i Henhold til § 13, og den eventuelt lavere Værdi, Bygningen og Grunden maatte have for Kommunen til anden Anvendelse. Saafremt der ikke mellem Stat og Kommune tilvejebringes Enighed om denne Værdi, fastsættes den af en Voldgift, der sammensættes paa samme Maade som foreskrevet i § 13, 2det Stk. – Staten kan forlange sig den paagældende Bygning overdraget for den ansatte Værdi.
Staten er berettiget til at forlange Erstatningens Betaling udstrakt over et Tidsrum af 10 Aar mod at forrente det til enhver Tid tilbageværende Beløb med 5 procent p.a.