Miljøbeskyttelseslovens §15c

Miljøministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra kravene om partikelfilter i § 15 b, stk. 1, nr. 1 og 2, stk. 2, nr. 1-3, og stk. 3, nr. 1.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at meddele dispensation efter stk. 1, herunder om vilkår, tidsbegrænsning, dokumentation og registrering af køretøjer med dispensation.
Stk. 3. Miljøministeren kan for køretøjer, der anvendes privat, fastsætte regler om undtagelser fra kravene om partikelfilter i § 15 b, stk. 2, nr. 2 og 3, og stk. 3, nr. 1, herunder regler om betingelser, tidsbegrænsning, registrering og dokumentation.
Her kan du finde hele Miljøbeskyttelsesloven
Du kan finde hele vores lovsamling her

