Selskabslovens §207

Generalforsamlingens godkendelse skal foreligge, før der kan ydes økonomisk bistand i medfør af § 206, stk. 2. Til brug for generalforsamlingens beslutning fremlægger selskabets centrale ledelsesorgan en skriftlig redegørelse, der skal indeholde oplysninger om
1 : Baggrunden for forslaget om økonomisk bistand,
2 : Selskabets interesse i at gennemføre en sådan disposition,
3 : De betingelser, der er knyttet til gennemførelse,
4 : En vurdering af de konsekvenser, som dispositionen måtte medføre for selskabets likviditet og solvens, samt
5 : Den pris, som tredjemand skal betale for kapitalandelene.
Stk. 2. Generalforsamlingens afgørelse om godkendelse, jf. stk. 1, træffes med samme majoritet, som kræves til vedtægtsændring, jf. § 106.
Stk. 3. Redegørelsen, jf. stk. 1, skal offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system eller være modtaget i Erhvervsstyrelsen med henblik på offentliggørelse, jf. § 9, senest 2 uger efter generalforsamlingens godkendelse.
Her kan du finde hele Selskabsloven
Du kan finde hele vores lovsamling her

