Aktivlovens §13h

En person, som ansøger om hjælp efter § 11 i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. september 2020, vil som følge af covid-19 først blive omfattet af § 13 f, stk. 1, nr. 2, stk. 3, nr. 2, og stk. 6, nr. 2, efter periodens udløb.
Stk. 2. Perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. § 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, vil ud over mulighederne for forlængelse af 12-månedersperioden efter § 13 f, stk. 12, kunne forlænges med perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. september 2020 på grund af covid-19.
Stk. 3. Perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. § 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, vil ud over mulighederne for forlængelse af 12-månedersperioden efter stk. 2 og § 13 f, stk. 12, kunne forlænges med perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 28. februar 2021 på grund af covid-19.
Stk. 4. Forlængelsen i stk. 2 og 3 indgår i § 13 f, stk. 13, på tilsvarende måde som en forlængelse efter § 13 f, stk. 12.
Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp, som er omfattet af § 10 g, stk. 1, og § 10 i, stk. 1.
Du kan læse hele Aktivloven her
Du kan finde hele vores lovsamling her

