Straffuldbyrdelseslovens §27

En indsat i et arresthus skal overføres til fængsel, når betingelserne i § 21, stk. 3 og 4, og § 28, stk. 1 og 3, ikke længere er opfyldt. Overførsel kan dog undlades, hvis reststraffen er kortvarig.
Stk. 2. En indsat i et arresthus kan endvidere overføres til fængsel
1 : Af hensyn til den samlede udnyttelse af pladserne i kriminalforsorgens institutioner,
2 : For at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i arresthuset eller som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme eller
3 : Af hensyn til muligheden for at yde den indsatte pædagogisk, lægelig eller anden særlig bistand.
Stk. 3. Afgørelsen af, om en overførsel efter stk. 1 eller 2 skal ske til åbent eller lukket fængsel, træffes efter bestemmelserne i § 22, jf. §§ 24 og 25.
Her kan du finde hele Straffuldbyrdelsesloven
Du kan finde hele vores lovsamling her

