Afståelsesret

En lejers mulighed for og krav på at lade en anden lejer overtage et lejemål, således at den nye lejer som udgangspunkt overtager den oprindelige lejers rettigheder og forpligtelser.
Ved fuld gennemførsel af afståelsesretten er der således tale om, at forholdet mellem udlejer og den oprindelige lejer ophører. Således er der eksempelvis ikke tale om fremleje, hvor det udlejede kun i en begrænset periode overlades til en anden lejer, inden den oprindelige lejer igen overtager dette.
Afståelsesretten anvendes traditionelt set kun indenfor erhvervslejeretten, hvilket eksempelvis giver en butiksejer mulighed for at sælge sin butik inklusiv det medfølgende lejemål til en ny ejer.
Mulighederne for afståelsesret reguleres eksempelvis via Erhvervslejelovens §55.
Brug for hjælp til at klare paragrafferne? Kontakt vores jurister
Her kan du finde hele det Juridiske Bibliotek
Danmarks Lovsamling kan du finde her

