Anke
Indgivelse af en dom afsagt af en domstol eller lignende dømmende institution for en højere instans, som herefter træffer den endelige afgørelse. Almindeligvis medfører anken, at der skal ske ny fremlæggelse af sagen for den højere instans.
Anke foreligger eksempelvis, hvor en byret har idømt en tiltalt fængsel for tyveri. Efterfølgende vil den dømte have afprøvet dommen for Landsretten, som når frem til et andet resultat end byretten – og frikender ham for tyveriet. Fordi Landsretten er byrettens ankestans, er det dommen herfra der står ved magt og den tiltalte slipper således for straf.
Den absolutte hovedregel i dansk ret er, at en sag kun kan ankes én sag. Derfor er der ikke mulighed for at en sag der oprindeligt starter i byretten og anket til Landsretten, efterfølgende kan ankes videre til Højesteret. Med mindre der ydes en såkaldt trejdeinstansbevilling, vil en sag der starter i byretten ikke kunne ankes til Højesteret – hvilket fremgår af Retsplejelovens §371.
Det er dog værd at bemærke, at der gælder en række undtagelser for straffesager. Specielt hvis der er tale om alvorlig kriminalitet, hvor sagen i første instans føres i Landsretten via et nævningeting. Her vil Landsrettens dom som absolut hovedregel ikke kunne ankes, da det kræver udstedelsen af en trejdeinstansbevilling – forhold der eksempelvis reguleres af Retsplejelovens §932.
Samtidig er det værd at bemærke, at de såkaldte småsager, som aktuelt udgøres af krav på op til 20.000 kroner, som udgangspunkt ikke kan ankes til Landsretten – hvilket fremgår af Retsplejelovens §368.
Brug for hjælp til at klare paragrafferne? Kontakt vores jurister