Arbejdsgiveransvar

Arbejdsgiverens forpligtelse til at erstatte tab, som er forårsaget af dennes ansatte under arbejdets udførsel.
Arbejdsgiveransvaret medfører den naturlige tommelfingerregel, at hvis en ansat påfører eksempelvis en kunde et tab, vil det være arbejdsgiveren der er erstatningsansvarlig – fordi den ansvarspådragende handling er sket under arbejdsgiverens instruktion og i det hele taget for dennes regning og risiko.
Det er dog værd at bemærke, at arbejdsgiveransvaret ikke gælder i de situationer, hvor der er tale om abnormal adfærd. Eksempelvis hvor en tømrer ansat i et tømrerfirma, pludselig vælger at sætte huset han arbejder på i brand. Her vil det ikke være tømrerfirmaet, som bliver erstatningsansvarlig – men i stedet den ansatte selv.
Arbejdsgiveransvaret omtales også ofte som DL 3-19-2 og husbondansvaret.
Brug for hjælp til at klare paragrafferne? Kontakt vores jurister
Her kan du finde Juridisk Bibliotek
Danmarks Lovsamling kan du finde her

