Force majeure

Udefra kommende omstændigheder af et omfang, som ikke kunne eller burde kunne forudses.
Udtrykket stammer helt tilbage fra Romerriget, hvor force majeure blev anset for at være ”gudernes handlinger”.
Er betingelserne opfyldte for force majeure betyder det, at den eller dem der ellers skulle have betalt en erstatning eller på anden måde afhjulpet en skade, bliver fritaget herfor.
En af de lovbestemmelser som anvender force majeure er Købelovens §24, der osptiller at en sælger ikke er forpligtet til at betale erstatning, hvis det faktisk har været umuligt for ham eller hende at opfylde den indgåede aftale grundet forhold, der reelt ikke kunne forudses.
Det er dog værd at bemærke, at force majeure i praksis er et begreb, der alene kan påberåbes i noget nær ekstreme situationer såsom vulkanudbrud og andre former for naturkatastrofer. Således vil eksempelvis overraskende skader opstået i forbindelse med traditionel virksomhedsdrift ikke kunne henføres under force majeure, uanset at dette ofte forsøges gjort.
Brug for hjælp til at klare paragrafferne? Kontakt vores jurister
Her kan du finde Juridisk Bibliotek
Danmarks Lovsamling kan du finde her

