Fuldmagt med særlig tilværelse

Fuldmagt udstedt på en sådan måde, så omvedernen er klar over dens eksisterens.
Eksempelvis hvor en bank ansætter en ny medarbejder, hvilket bekendtgøres ved indrykningen af en række annoncer med oplysninger om stillingsbetegnelsen. Derved bliver omverdenen klar over såvel ansættelsesforholdet, som hvilke opgaver den nye medarbejder får.
Modsætningen hertil er de såkaldte fuldmagter uden særlige tilværelser, hvor omverdenen som udgangspunkt ikke får en meddelelse om, at der er indgået et fuldmagtsforhold.
Forskellen mellem de to typer af fuldmagt ligger først og fremmest i, at fuldmagter med særlige tilværelser kan være langt sværere at tilbagekalde, end hvor der er tale om fuldmagter uden særlige tilværelse. Eksempelvis fordi en opsigelse af en medarbejder med en særlig fuldmagt, efter omstændighederne skal tilbagekaldes på en måde, så offentligheden bliver oplyst her om. I modsætning til fuldmagter uden særlig tilværelse, hvor det ofte kan være nok at personen der udsteder fuldmagten, gør modtageren opmærksom på, at den ikke længere gælder.
Sondringen kan være afgørende i forhold til, om en person der indgår en aftale med en person der påberåber sig en ikke længere eksisterende fuldmagt, kan støtte ret på en indgået aftale. Det skyldes at offentlige udmeldinger i forbindelse med etableringen af en fuldmagt med særlig tilværelse kan gøre, at personen der indgår en aftale med den tidligere fuldmægtige, ofte kan være i god tro.
Brug for hjælp til at klare paragrafferne? Kontakt vores jurister
Her kan du finde Juridisk Bibliotek
Danmarks Lovsamling kan du finde her

