Konkursorden

Klasseopdeling af økonomiske krav, der bliver fremsat mod et konkursbo – og hvor der om muligt sker honorering her af.
Forstået på den måde, at der sker honorering af krav i et konkursbo, så længe der er midler i boet.
Tankegangen er jo højere placeret i konkursordenen en fordring mod en konkursramt skyldner er, jo større er chancen for at få dækning for kravet. Det skyldes det simple forhold, at det er de højest placerede krav i konkursordenen, som først bliver honoreret. Er der efterfølgende yderligere værdier tilbage betyder det, at lavere klasser i konkursordenen kan se frem til udbetalinger.
Lavest placeret i konkursordenen er de såkaldte simple krav, som typisk udgør langt størstedelen af dem, der bliver rejst mod et konkursbo. Eksempelvis hvor den konkursramte kort før konkursdekretets udstedelse købte mad, som først skulle betales på et senere tidspunkt.
Højst placeret i konkursordenen er de såkaldte priviligerede krav, som opnår dækning forud for de simple. Eksempelvis udgifterne til den kurator, som skal forestå behandlingen af konkursboet.
Brug for hjælp til at klare paragrafferne? Kontakt vores jurister
Her kan du finde Juridisk Bibliotek
Danmarks Lovsamling kan du finde her

