Navneforbud
Krav fra domstol om, at en tiltalt i en straffesag har krav på anonymitet, indtil der som udgangspunkt er faldet endelig dom i sagen. På samme måde som forbuddet også kan gælde dem, der skal vidne i en sag – eller på anden måde er forbundet med den.
Eksempelvis hvor en person tiltalt i en straffesag, som denne mener at kunne dokumentere, medfører store personlige omkostninger for ham, hvis sagen bliver kendt før der falder endelig dom. Det ud fra en betragtning om, at hvis han bliver frikendt, vil han alligevel være dømt af offentligheden for tiltalens indhold, uanset at han bliver frifundet.
Hvorvidt der kan kræves nedlæggelse af navneforbud afhænger af Retsplejelovens §31, der som en af sine hovedforudsætninger har, at en offentlig gengivelse af tiltalterne vil udsætte ”nogen for unødvendig krænkelse”. En vurdering der i høj grad foretages på baggrund af, hvor alvorlig en lovovertrædelse der er tale om, samt dens samfundsmæssige betydning.
Hvorvidt betingelserne efter Retsplejelovens §31 er opfyldte, vurderes af byretten og eventuelt af landsretten på begæring af enten den tiltalte selv eller andre, som mener at kunne blive påvirket af sagen.
Udstedes et navneforbud betyder det, at først og fremmest den tiltalte ikke kan nævnes ved navn i offentligheden. En begrænsning der ikke kun gælder for traditionelle medier, men eksempelvis også opslag og andre former for udmeldinger på sociale medier. Det således at det ikke kun er den tiltaltes navn, der skal holdes skjult. Men også andre måder, som den tiltalte kan identificeres på som fx billeder, øge- og kælenavne, omtale af erhverv og specielle fysiske kendetegn.
Overtrædelse af navneforbuddet kan medfører strafansvar for de ansvarlige, herunder dem som viderebringer oplysningerne på den tiltalte og andre omfattet af det nedlagte forbud.
Det er samtidig værd at bemærke, at der i specielle situationer kan siges at gælde et automatisk navneforbud. Først og fremmest i sager om sædelighedsforbrydelser, hvor hensynet til et offer kan gøre, at dette hverken direkte eller indirekte kan identificeres. Konsekvensen kan eksempelvis være, at det ikke er muligt at omtale en fars navn eller hvad han præcist står tiltalt for, hvis forbrydelsen omhandler et af hans børn – fordi det i så fald vil være muligt at identificere børnene og hvad de er blevet udsat for.
Et kendetegn ved den eksisterende ordning omkring navneforbud er, at det som udgangspunkt først gælder fra tidspunktet, hvor det udstedes af by– eller landsretten. I tidsrummet indtil udstedelsen, vil der derfor kunne være mulighed for offentliggørelse af den igangværende straffesag. Udstedes navneforbuddet betyder det, at dem der forudgående har offentliggjort identiteten på den eller dem navneforbuddet vedrører, er nødsaget til omgående at fjerne eller på anden måde destruere disse oplysninger igen.
Brug for hjælp til at klare paragrafferne? Kontakt vores jurister