Normaliseringsprincippet
Indenfor Kriminalforsorgen grundtanken om, at der ikke under en strafafsoning bør være andre restriktioner end dem, som må anses for at være reelt nødvendige i forhold til at straffen kan blive fuldbyrdet.
Princippet fremgår af Straffuldbyrdelseslovens §4.
Således fastslår princippet at hvis en dømt eksempelvis kun er indsat i et fængsel for en næsten ubetydelig overtrædelse af Straffeloven, skal han eller hun have væsentligt videre rammer under sin afsoning end dén, som har begået en væsentlig Straffelovsovertrædelse. Eksempelvis ved at der gives mulighed for, at den begrænset straffede efter omstændighederne vil kunne passe sit arbejde, mens afsoningen står på.
Brug for hjælp til at klare paragrafferne? Kontakt vores jurister