Nævning
Lægmænd og -kvinder der deltager ved først og fremmest fastlæggelsen af, om en tiltalt er skyldig i en straffesag.
Det er dog værd at bemærke, at nævninge i Danmark kun finder anvendelse ved alvorlige straffesager – i modsat fald bruges domsmænd.
Kravet om deltagelsen af nævninge fremgår først og fremmest af Retsplejelovens §686, som fastsætter at straffesagen skal omhandle krav om fængselsstraf i mindst 4 år.
Er byretten første instans for behandling af en straffesag, vil der ske deltagelse af 3 juridiske dommere sammen med 6 nævninge.
Ankes en dom med medvirken af nævninge fra byretten til Landsretten, vil der i Landsretten være deltagelse af 9 nævninge sammen med 3 juridiske dommere – hvis der er tale om, at den dømte anker spørgsmål om hvorvidt han eller hun er skyldig.
Når der sker medvirken af nævninge er kravet, at mindst 2/3 af dem skal stemme for en domfældelse af en tiltalt, for at denne kan blive dømt. Det samme gør sig gældende med de juridiske dommere, hvor mindst to ud af de tre skal stemme for at den tiltalte bliver dømt. Derved adskiller Danmark sig eksempelvis fra USA, hvor det kun er nævningene der bestemmer, hvorvidt en tiltalt skal dømmes. Derfor tales også ofte om, at der er en sikkerhedsventil i det danske retssystem ved alvorlige straffesager, da en tiltalt kun kan blive dømt, hvis der er klart flertal for det blandt både dommerne og nævningene.
Brug for hjælp til at klare paragrafferne? Kontakt vores jurister