Risiko

Påtagelsen eller pålæggelsen af økonomiske konsekvenser, hvis der opstår en skade forud for eller efter levering.
Pålæggelsen af risiko er i høj grad relevant i forbindelse med, at der sker køb og salg af værdier, som skal fragtes fra ét sted til et andet. Eksempelvis hvor en køber bestiller en ny vaskemaskine, som skal leveres ved fordøren. På vej hen ad vejen går vaskemaskinen i stykker, efter at transportøren som sælgeren har bestilt, kommer ud for en ulykke. Fordi leveringen ikke er endeligt gennemført, vil det således i denne situation være sælgeren, der bærer risikoen for at vaskemaskinen gik i stykker.
Dette omtales typisk som risikoens overgang, eftersom risikoen for at en ting eller andet af værdi overgår fra sælgeren til køberen, når der er sket den aftalte levering. Derfor er det også afgørende at fastslå, hvornår levering rent faktisk skal ske – af hensyn til efterfølgende at kunne placere et ansvar.
Princippet om risikoens overgang fremgår først og fremmest af Købelovens §17.
Brug for hjælp til at klare paragrafferne? Kontakt vores jurister
Her kan du finde Juridisk Bibliotek
Danmarks Lovsamling kan du finde her

