Separation
Når der sker ophævelse af det ægteskabelige samliv som følge af, at parterne ikke længere ønsker at bo sammen – typisk i forlængelse af egentlige ægteskabelige problemer.
Almindeligvis vil et krav være for separation, at samlivsophævelsen sker som følge af uoverensstemmelser. Derfor vil det ikke i sig selv medfører separation, hvis fx den ene ægtefælle bliver udstationeret og derfor igennem en længere periode bor i udlandet.
I kraft af at separation i modsætning til skilsmisse ikke behøver at være endelig, fordi ægtefællerne kan aftale at flytte sammen igen eller på anden måde genoptage det ægteskabelige samliv, medfører separationen reelt en suspension af ægteskabet. Det drejer sig eksempelvis om formuefællesskabet, forsørgelsespligten, ligesom arveretten efter den nu fraseparerede ægtefælle også vil kunne ophøre i forbindelse med separationen.
Aftales det i forbindelse med separationen at der skal betales underholdsbidrag, er der tale om at den enten udstedes som bevilling eller fastslås af Familieretshuset.
Kravet på at kunne kræve separation fremgår af Ægteskabslovens §29 og §30, ligesom bortfald af separation i henhold til Ægteskabslovens §31 sker, hvis ægtefællerne aftaler igen at bo sammen i det hele taget aftaler at separationen skal bortfalde.
Brug for hjælp til at klare paragrafferne? Kontakt vores jurister