Servitut

Ret der sikrer indehaveren, at denne i begrænset omfang kan råde over andres ejendom.
Et klassisk eksempel er hvor en ejer af en fast ejendom kan gøre brug af sin nabos markvej, for at komme frem og tilbage til hovedvejen.
Som udgangspunkt vil en servitut skulle tinglyses, før indehaveren kan påberåbe sig den. Specielt i den situation, hvor servitutten påberåbes overfor andre, end aftalen om dens etablering er blevet indgået med.
Eksempelvis hvor naboen sælger sin ejendom i en situation, hvor den nye ejer ikke var eller burde være klar over, at naboen gør brug af markvejen. Her vil naboen som udgangspunkt kun kunne fortsætte sin brug af markvejen, hvis der er sket tinglysning af servitutten – og dermed kravet på at kunne benytte markvejen.
Brug for hjælp til at klare paragrafferne? Kontakt vores jurister
Her kan du finde Juridisk Bibliotek
Danmarks Lovsamling kan du finde her

