Specialitetsprincippet

Udtryk der anvendes indenfor såvel forvaltnings– som immaterialretten.
Indenfor immaterialretten er det fastslået i Ophavsretslovens §53 i forhold til, at ophavsmandens overdragelse af det solgte ikke betyder, at den nye indehaver får mulighed for at udnytte dette på en anden måde end forventet.
Eksempelvis hvor en kunstner sælger et billede til en kunde betyder dette ikke, at kunden derved får mulighed for selv at fremstille eksemplarer af billedet og sælge dem videre. Lige som kunden fx heller ikke vil kunne bruge dele af billedet som illustration til sine egne forretningskendetegn, uden at dette sker med tilladelse fra kunstneren.
Indenfor forvaltningsretten anvendes specialitetsprincippet i forhold til, at en offentlig myndighed ikke må varetage opgaver, som tilkommer andre. Samtidig må en offentlig myndighed ikke sammenblande sine beføjelser, hvis den varetager forskellige opgaver på én gang.
Eksempelvis må en kommune ikke gå ind og foretage afgørelser, som i stedet tilkommer en region.
Brug for hjælp til at klare paragrafferne? Kontakt vores jurister
Her kan du finde Juridisk Bibliotek
Danmarks Lovsamling kan du finde her

