Umiddelbar fogedforretning

Når der sker gennemtvingelse af krav i forhold til først og fremmest indsættelse i eller udsættelse fra en fast ejendom.
Fremgangsmåden anvendes først og fremmest i forbindelse med, at en lejer ikke på trods af afgivne betalingspåkrav, har betalt sin husleje.
Efter Retsplejelovens §596 er det en forudsætning for den umiddelbare fogedforretning, at rekvirenten overfor fogedretten kan godtgøre eller sandsynliggøre sit krav. I forhold til udsættelse fra beboelseslejemål grundet manglende huslejebetaling, vil udlejeren således skulle kunne fremlægge dokumentation for, at der ikke er sket betaling på trods af lovpligtige rykkere.
Er betingelserne for den umiddelbare fogedforretning opfyldte, vil fogeden eventuelt med bistand fra politiet rykke ud, for at fjerne den eller dem, der opholder sig ulovligt på den pågældende ejendom.
En umiddelbar fogedforretning kan også anvendes, hvor der eksempelvis sker tyveri af en genstand, hvorefter den retmæssige ejermand vil kunne henvende sig i fogedretten. Fremlægges den nødvendige dokumentation, vil der således kunne ske bistand fra fogeden i forhold til at få tilbageleveret det stjålne.
Brug for hjælp til at klare paragrafferne? Kontakt vores jurister
Her kan du finde Juridisk Bibliotek
Danmarks Lovsamling kan du finde her

