Underslæb

Underslæb inddeles typisk i tre hovedkategorier.
Den første er, når der sker tilegnelse af en fremmed rørlig ting, som er kommet i gerningsmandens varetægt. Eksempelvis hvor en flyttemand lovligt har fået en kundes gods i sin besiddelse, men i stedet for som aftalt at flytte det, sælger det – og beholder indtægterne selv.
Den anden væsentlige gruppe af sager omhandlende underslæb er, hvor der uretmæssigt sker forbrug af betroede penge. Eksempelvis hvor en ansat i en virksomhed bliver tildelt 100.000 kroner, som han skal bruge til at købe en maskine. Men i stedet for at købe maskinen, beholder han pengene selv.
Den sidste typiske form for underslæb er, hvor der sker såkaldt fragåelse af modtagelsen af et pengelån til eje.
Underslæb straffes som udgangspunkt efter Straffelovens §277 og §278.
Brug for hjælp til at klare paragrafferne? Kontakt vores jurister
Her kan du finde Juridisk Bibliotek
Danmarks Lovsamling kan du finde her

