Varetægtsfængsling
Når der sker fængsling af en sigtet eller tiltalt forud for, at dennes sag skal behandles ved domstolene.
Varetægtsfængsling benyttes, hvor der er tale om sigtelser eller tiltaler for væsentlige overtrædelser af Straffeloven.
Efter Retsplejelovens §762 er det ikke kun en forudsætning, at den sigtede eller tiltalte kræves varetægtsfængslet for en forbrydelse, der kan medfører fængsel i minimum 1 år og 6 måneder. Samtidig er det fx også en forudsætning for at idømme eller forlænge en varetægtsfængsling, at den sigtede eller tiltalte enten forventes at ville besværliggøre den efterfølgende efterforskning, eller hvor der formodes at være en egentlig flugtrisiko fra strafansvaret.
I det øjeblik hvor forudsæntingerne for varetægtsfængsling ikke længere er opfyldt, skal den sigtede eller tiltalte løslades. Typisk med henblik på, at denne er på fri fod frem til at retssagen mod ham eller hende løber af stablen.
Det er i første omgang byretten der afgør, om der skal ske varetægtsfængsling. Det således at der efterfølgende kan ske indbringelse af spørgsmålet ved Landsretterne, som derved kan siges at have det endelige ord.
Viser det sig efterfølgende at betingelserne for varetægtsfængsling ikke har været opfyldte, først og fremmest hvis den sigtede eller tiltalte i sidste ende frifindes, har denne mulighed for at få tilkendt erstatning.
Brug for hjælp til at klare paragrafferne? Kontakt vores jurister