Whistleblower

Person der først og fremmest som ansat i en virksomhed eller hos en offentlig myndighed udleverer oplysninger, der ellers ikke var ment til offentliggørelse.
Eksempelvis hvor en kommunalt ansat embedsmand bliver bekendt med oplysninger om, at hans arbejdsgiver har en ulovlig praksis i forhold til tildeling af miljøtilladelser. En praksis der ifølge den ansatte, kan få afgørende negativ indvirkning på nærmiljøet. Derfor vælger embedsmanden at gå til medierne, for på den måde at få problemet ud i offentligheden.
Er der tale om en reel whistleblower, vil denne på en række punkter være beskyttet mod efterfølgende konsekvenser – eksempelvis i forhold til afskedigelse.
Det er dog værd at bemærke at alene det at anse sig selv for at være en whistleblower, langt fra nødvendigvis er tilfældet i juridisk forstand. Tommelfingerreglen er, at det kun er dem der er omfattet af en af de såkaldte whistleblowerordninger, der opnår denne status og dermed beskyttelse.
Brug for hjælp til at klare paragrafferne? Kontakt vores jurister
Her kan du finde Juridisk Bibliotek
Danmarks Lovsamling kan du finde her

