Ægtefællebidrag/hustrubidrag : Hvornår udbetales det – og hvordan sker udregningen?
En klassisk problemstilling i forbindelse med skilsmisser er, om der skal betales ægtefællebidrag – det der tidligere hed hustrubidrag.
Går vi årtier tilbage var det normalt, at hustruen i forbindelse med en skilsmisse, havde krav på at få udbetalt hustrubidrag resten af livet. Det skyldtes den traditionelle opdeling af familielivet, hvor hun passede huset og familien, mens manden gik på arbejde for at tjene pengene.
Sådan forholder det sig langt fra længere, hvilket også kan ses på antallet af sager om hustrubidrag – som nu har skiftet navn til ægtefællebidrag. Navneændringen skyldes at det både er manden og kvinden, der har mulighed for at kræve denne form for økonomisk støtte. Udviklingen i specielt retspraksis har nemlig gjort, at der efterhånden skal meget til, før bidragspligt pålægges. Når det endeligt sker, vil der typisk være tale om en tidsbestemt bidragspligt, som eksempelvis gør det muligt for den økonomiske svageste af de tidligere ægtefæller at gennemføre en uddannelse.
Hovedforudsætningen i forhold til tildelingen af ægtefællebidrag, har dog ikke ændret sig. Det er således stadig, at der skal være afgørende forskel på de tidligere partneres økonomi. Ligesom retspraksis også synes at gå i retning af, at ægtefællen med den bedste økonomi, kan siges at være egentligt velstillet – og at den økonomisk svageste på mange måder, vil skulle starte helt forfra efter skilsmissen.
Det er ikke nødvendigt altid at inddrage Familieretshuset eller domstolene, for at nå frem til en afgørelse omkring, hvor meget der i givet fald skal betales i ægtefællebidrag. Det er nemlig muligt at indgå en frivillig aftale om spørgsmålet, hvilket vi hos Juristkontoret har specialiseret os i.
Således udarbejder vi aftaler om skilsmisser for 1.499 kroner inklusiv moms, hvilket endda sker med prisgaranti.