Afgifter i dødsboer og dødsbobeskatning : Så meget skal der betales til staten
Den måske største udgift i et dødsbo er afgift, der skal betales til staten – og som dermed tages ud af arven.
Når en person afgår ved døden, er afgifterne til staten af en potentiel arv formentligt langt fra det første, som arvingerne tænker på. Men det burde de faktisk, ligesom afdøde i levende live bør overveje, hvordan arven skal falde.
Det skyldes at afgiften til staten som udgangspunkt minimum er på 15 procent af de værdier, der befinder sig i dødsboet efter afdøde. Det er dog værd at bemærke, at der alene er tale om den laveste beskatningsgrad, som kun omfatter hvad man kunne kalde for afdødes nærmeste familiemedlemmer.
Således risikerer alle andre at skulle betale en såkaldt tillægsboafgift, som aktuelt er på 25 procent. Hvis afdøde således ikke efterlod sig nærtstående familiemedlemmer, er det derfor denne procentsats af arven, de skal forvente at betale i dødsbobeskatning til staten.
De høje procentsatser gør ofte, at mange forældre vælger at give, hvad man kunne kalde for maskeret arveforskud. Det ved at udbetale gaver til deres børn, således at de hvert år modtager den maksimale grænse for skattefrie udbetalinger mellem forældre og børn. Det gør at der i sidste ende kan blive tale om den samme arv til børnene, mens statskassen omvendt modtager mindre i dødsbobeskatning.
Hos Juristkontoret er vi specialister i familieret, hvilket blandt andet vil sige udarbejdelsen af testamenter, der har fokus på at betale så lidt i arveafgifter som muligt. Vi tager 1.499 kroner inklusiv moms for at oprette et testamente, hvilket vi samtidig yder prisgaranti på.