Aftrapningssæreje

Form for særeje, hvor brøkdelens andel er tidsbestemt.
Typisk ved at brøkdelens størrelse nedbringes, efter at parterne har været gift i en vis periode.
Aftrapningssærejet anvendes ofte hvor den ene ægtefælle både er ældre og langt mere formuende end den anden, hvor den mere formuende og ældre vil beskytte sig mod, at der alene er tale om et ægteskab hovedsageligt indgået af økonomiske årsager.
Det kan fx gøres ved, at der ved ægteskabets indgåelse er fuldstændigt særeje, som for hvert år ægteskabet har bestået, bliver nedsat med 5 procent. Derfor vil det ved 10 års ægteskab være 50 procent af den ældste og mest formuendes ægtefælles værdier, som forbliver særeje. Mens der efter 20 års ægteskab ikke længere vil være noget særeje, hvorefter parrets værdier vil skulle deles ligeligt ved en skilsmisse.
Muligheden for aftrapningssæreje fremgår af Ægtefællelovens §12.
Brug for hjælp til at klare paragrafferne? Kontakt vores jurister
Her kan du finde hele det Juridiske Bibliotek
Danmarks Lovsamling kan du finde her

