Arveafkald : Hvordan oprettes det – og hvad er konsekvensen?

Ønsker en arving ikke at modtaget en forventet arv, kan der afgives et arveafkald. Det kan ske både mod kompensation i form af en engangsudbetaling, eller hvor arvingen ikke modtager nogen modydelse.
Det er formentligt de færreste, der ikke ønsker at få adgang til en arv. Men det sker faktisk overraskende ofte, at en arving frasiger sig arv – og derfor afgiver et såkaldt arveafkald.
Det kan eksempelvis være i en situation, hvor denne har en stor gæld, som vil gøre at det vil være kreditorerne, som kan lægge beslag på hele eller dele af arven. I sådan en situation kan et gyldigt arveafkald betyde, at arven går videre til andre – eksempelvis den gældsplagedes søskende.
Et arveafkald kan afgives, mod at den ellers potentielle arving modtager en kompensation. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor en arving har behov for et arveforskud. Omvendt kan det også aftales, at arveafkaldet ikke skal kompenseres. Eksempelvis i situationen med en stor gæld hos arvingen som gør, at han eller hun i stedet ønsker, at arven skal gå til søskende.
Hos Juristkontoret har vi specialiseret os i familieret, hvilket også vil sige oprettelsen af arveafkald. Det sker typisk i forbindelse med oprettelse af et testamente.

