Arveforskud : Hvordan sker oprettelsen – og hvad er konsekvensen?
Har en arving modtaget en del af sin arv inden at arveladeren afgår ved døden, skal udbetalingen meget logisk modregnes for den pågældende arving, når dødsboet i sidste ende skal afsluttes.
I en række situationer vil det være oplagt for en arving, at modtage hele eller dele af sin forventede arv, mens arveladeren, personer arven kommer fra, stadig er i live. Eksempelvis hvor en søn har behov for økonomisk hjælp, da han ønsker at købe et hus – og hvor hans forældre går ind og støtter. Det mod at der efterfølgende sker fradrag i den arv, som sønnen skal modtage, når forældrene dør.
For at et udbetaling i juridisk forstand kan blive anset for at være et arveforskud, er der en række forudsætninger, der skal være opfyldte. Ud over det bevislige i at aftalen om forskuddet skal være skriftligt, skal det blandt andet også fremgå, at der var tale om et arveforskud.
Et egentligt arveforskud skal dog ikke forveksles med almindelige gaver og andre former for støtte, som eksempelvis forældre yder deres børn. Det afgørende for at udbetalinger kan blive anset for et egentligt arveforskud er blandt andet, om den har været markant større, end hvad forældrene tidligere har ydet deres barn – og i hvilken forbindelse, at udbetalingen skete.
Er der i juridisk forstand tale om et arveforskud er konsekvensen, at der efterfølgende skal ske modregning i udbetalingen, når den endelige arv fordeles. Har en søn eksempelvis fået et arveforskud på 100.000 kroner af sine forældre og er hans endelige arv blev 500.000 kroner, betyder det derfor, at han kun skal have udbetalt 400.000 kroner af dødsboet efter forældrene.
Hos Juristkontoret har vi specialiseret os i familieret, hvilket også vil sige aftaler om arveforskud. Aftaler vi typisk udarbejder i forbindelse med, at vi opretter testamenter.