Atomanlægslovens §34

Domme om erstatning for skade, der er opstået ved en nuklear ulykke, kan inden for den i § 21 nævnte begrænsning fuldbyrdes her i riget, såfremt de med hjemmel i erstatningskonventionens artikel 13 er afsagt af domstolene i en konventionsstat og kan fuldbyrdes i den stat, hvor afgørelsen er truffet. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på domme, som kun har foreløbig eksekutionskraft.
Stk. 2. Begæring om fuldbyrdelse af de i stk. 1 nævnte udenlandske domme fremsættes for justitsministeren. Begæringen skal ledsages af en bekræftet udskrift af dommen og en erklæring fra myndighederne i vedkommende stat om, at dommen hjemler krav på erstatning for skade i henhold til bestemmelserne i konventionen, samt at den kan fuldbyrdes i den stat, hvor den er afsagt. Justitsministeren kan kræve, at udskriften og erklæringen skal være ledsaget af en bekræftet oversættelse.
Stk. 3. Tilsvarende regler finder anvendelse på forlig, der er indgået eller bekræftet for de nævnte domstole.
Du kan læse hele Atomanlægsloven her
Her kan du finde hele vores lovsamling

