Barselslovens §37

Barselsdagpenge til selvstændige erhvervsdrivende kan pr. uge ikke udgøre mere end det beløb, der er nævnt i § 35, stk. 1. Er der tegnet en frivillig sikring efter reglerne i kapitel 16 i lov om sygedagpenge, udgør barselsdagpengene mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i § 35, stk. 1.
Stk. 2. Til selvstændige erhvervsdrivende udbetales barselsdagpenge efter en 5-dages-uge fra mandag til fredag med lige store andele pr. dag.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om udbetaling af barselsdagpenge for uger, hvori arbejdet er genoptaget delvis.
Du kan læse hele Barselsloven her
Her kan du finde hele vores lovsamling

