Beredskabslovens §33a

Forsvarsministeren kan bemyndige Beredskabsstyrelsen til at fastsætte regler i medfør af § 33, stk. 1-6, og § 70, stk. 4 og 6.
Stk. 2. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser truffet af Beredskabsstyrelsen efter regler fastsat i medfør af § 33, stk. 1, 4 og 6, § 70, stk. 4 og 6, og § 79, stk. 5, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for ministeren.
Stk. 3. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som der henvises til i regler fastsat i medfør af § 33, stk. 1, 4 og 6, og § 70, stk. 4 og 6, ikke indføres i Lovtidende.
Stk. 4. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, hvordan oplysning om tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 3, kan indhentes.
Stk. 5. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 3, skal være gældende, selvom disse ikke foreligger på dansk.
Du kan læse hele Beredskabsloven her
Her kan du finde hele vores lovsamling

