Bobehandling ved bobestyrer : Hvad er bobestyrens opgaver – og hvordan kan der spares på udgifterne?
Når en person afgår ved døden, er der flere forskellige muligheder for, hvem der skal lede bobehandlingen. En af mulighederne er hvor det er en såkaldt bobestyrer, der står opgørelsen af aktiver og passiver og udbetalingerne af arv.
En af de juridiske konsekvenser af at en person afgår ved døden er, at dødsbobehandlingen går i gang. Det vil sige opgørelsen af de aktiver og passiver afdøde efterlod sig, hvilket i sidste ende danner baggrunden for udbetalingen af arv til de efterladte.
I spidsen for dette arbejde kan stå en bobestyrer, hvilket almindeligvis vil sige en advokat. Udpegelsen sker af skifteretten, der er den retslige instans indenfor spørgsmålet. Således er det også skifteretten der fører tilsyn med, om bobestyreren opfylder sine opgaver. Det vil sige eksempelvis udarbejder det afsluttende regnskab, der skal lægge til grund for arveudbetalingerne.
Inden bobestyreren kan komme dertil, er han eller hun blandt andet nødt til at efterprøve, om krav modtaget fra kreditorer, rent faktisk også er rigtige. Mener bobestyreren at kravet er reelt, vil han eller hun skulle honorere det, hvis der er dækning i boet. Omvendt er det op til bobestyreren at afvise kravet, hvis han eller hun ikke mener, at det er korrekt.
Er ønsket at det er en bestemt bobestyrer der skal forestå bobehandlingen, er det muligt at angive i et testamente. Skifteretten er ikke forpligtet til at følge indstillingen i et testamente, men vil typisk lægge den til grund, hvis den ønskede bobestyrer har forudgående erfaring i at bestyrer boer af denne type.
Hos Juristkontoret har vi specialiseret os i familieret, hvilket også inkluderer udarbejdelsen af testamenter. Det tager vi inklusiv moms 1.499 kroner for, hvilket sker med prisgaranti.