Boligstøttelovens §72 (Lov om individuel boligstøtte)

Følgende beløb reguleres en gang årligt efter stk. 2:
1 : Formuegrænserne for formuetillæg på 587.500 kr. og 1.175.100 kr., jf. § 8 a, stk. 1.
2 : Fradragsbeløbene for udgifter til varme og varmt vand samt elforbrug på henholdsvis 60,00 kr., 19,00 kr. og 45,25 kr., jf. § 10, stk. 2.
3 : Standardbeløbene for vandtillæg på 10,00 kr. og 14,50 kr., jf. § 10, stk. 3.
4 : Standardbeløbene for vedligeholdelsestillæg på henholdsvis 45,25 kr. og 22,50 kr., jf. § 10, stk. 4.
5 : Standardbeløbet for varmetillæg på 23,00 kr., jf. § 10, stk. 5.
6 : Maksimumsbeløbet for den årlige leje på 62.600 kr., jf. § 14.
7 : Standardbeløbet for udgifter til drift og vedligeholdelse på 9.000 kr., jf. § 17, stk. 1, nr. 4.
8 : Tillægget til boligudgiften på 4.700 kr., jf. § 21, stk. 1, 1. pkt.
9 : Progressionsgrænsen efter § 21, stk. 1, på 111.600 kr.
10 : Forøgelsen af indkomstgrænsen på 29.400 kr. efter § 21, stk. 1, 2. pkt.
11 : Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling på 11.800 kr., jf. § 21, stk. 2.
12 : Progressionsgrænsen efter § 22, stk. 1, på 111.600 kr.
13 : Forøgelsen af indkomstgrænsen på 29.400 kr. efter § 22, stk. 1, 2. pkt.
14 : Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling på 18.800 kr., jf. § 22, stk. 2.
15 : Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 33.036 kr., jf. § 23, stk. 1.
16 : Maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift på 20.800 kr., jf. § 24 d, stk. 2.
17 : Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 11.016 kr., jf. § 24 e, stk. 3.
18 : Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af tilskud på 2.424 kr., jf. § 33.
19 : Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af lån på 2.424 kr., jf. § 34.
20 : Forøgelsen af indkomstgrænsen på 29.400 kr. efter § 56, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 2. Ved beregning af boligydelse reguleres beløbene i stk. 1, nr. 1-11 og 15-19, med 2 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Ved beregning af boligsikring reguleres beløbene i stk. 1, nr. 1-8 og 12-19, med væksten i årsgennemsnittet i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks 2 år før det pågældende finansår. Ved beregning af beboerindskudslån reguleres beløbet i stk. 1, nr. 20, med 2 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 3. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 6-14, 16 og 20, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 15 og 17-19, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2-5, afrundes til nærmeste ørebeløb, der er deleligt med 25.
Stk. 4. De regulerede beløb er opgjort i 2003-niveau.
Her kan du læse hele Boligstøtteloven
Her kan du finde hele vores lovsamling

