Børnelovens §1a

Fødes et barn af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, registreres sæddonor som far til barnet, når betingelserne i § 27 a, stk. 1, er opfyldt, jf. dog stk. 3. Registrering af faderskabet foretages af Familieretshuset i forbindelse med barnets fødsel.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis sæddonoren er død før barnets fødsel, men efter at moderen har modtaget behandling med assisteret reproduktion.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis
1 : Moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret partner med en anden end den kvinde, der har givet samtykke efter § 27 eller § 27 a, stk. 1, uden at være separeret eller
2 : En part, der er omfattet af § 27 a, anmoder om, at der rejses sag om faderskab eller medmoderskab.
Her kan du læse hele Børneloven
Her kan du finde hele vores lovsamling

