Bygningsfredningslovens §6

Forinden kulturministeren træffer beslutning om fredning, skal han skriftligt underrette:
1 : Bygningens ejer og bruger,
3 : Museumsrådet og kulturmiljørådet, i det omfang et sådant råd er oprettet i det pågældende lokalområde,
4 : En forening, som er bemyndiget efter § 24, stk. 4, og
5 :De foreninger og lignende med lokalt tilhørsforhold, som har interesse i bevaringsspørgsmål, og som over for kulturministeren har fremsat skriftlig anmodning om at blive holdt underrettet om fredninger.
Stk. 2. I underretningen fastsættes en frist på mindst tre måneder for indsendelse af bemærkninger til fredningen.
Stk. 3. Fra det tidspunkt, den i stk. 1 nævnte underretning er kommet frem, må der ikke uden tilladelse fra kulturministeren foretages bygningsarbejder og lignende, som går ud over almindelig vedligeholdelse. Reglerne i § 10 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Samtidig med underretningen efter stk. 1 foretager kulturministeren offentlig bekendtgørelse af forslaget med oplysning om fristen efter stk. 2. Offentlig bekendtgørelse kan ske udelukkende digitalt.
Her kan du læse hele Bygningsfredningsloven
Her kan du finde hele vores lovsamling

