§

Skolen vejleder eleven eller lærlingen og udarbejder i samråd med denne og en eventuel arbejdsgiver en personlig uddannelsesplan for eleven eller lærlingen. Uddannelsesplanen udarbejdes på grundlag af reglerne om uddannelsen og skolens vurdering af elevens eller lærlingens kompetencer inden for følgende rammer: 1 : Elever og lærlinge, der har mindst 2 års relevant erhvervserfaring, skal...

De faglige udvalg udvikler standardiserede hovedforløb for voksne og bestemmer indholdet i regler om elevers og lærlinges fritagelse for skole- og oplæringsdele, jf. § 4, stk. 2, § 13, stk. 3, og § 38, stk. 1, nr. 1. Stk. 2. For hovedforløb, hvor vedkommende faglige udvalg ikke har udviklet et standardiseret hovedforløb, jf. stk. 1, tilrettelægger skolen uanset bestemmelserne i § 13, stk. 4,...

Elever og lærlinge, der er fyldt 25 år på tidspunktet for erhvervsuddannelsens begyndelse, skal gennemføre uddannelsen som euv. Stk. 2. En euv indledes med en vurdering af elevens eller lærlingens praktiske og teoretiske kompetencer med udgangspunkt i målene for uddannelsen samt eventuel grundforløbsundervisning. Kompetencevurderingen foretages på grundlag af dokumentation fra eleven eller...

Erhvervsuddannelse for voksne (euv) er en særlig tilrettelæggelsesmåde for erhvervsuddannelser, der er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1. Stk. 2. Euv har samme mål, niveau og afsluttende prøve som den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge og giver ret til tilsvarende uddannelsesbevis og samme betegnelse.   Her kan du finde hele Erhvervsuddannelsesloven Du kan finde hele vores...

Skolen udbetaler en skoleydelse til elever og lærlinge, der deltager i fgu-baseret erhvervsuddannelse, dog ikke til elever og lærlinge, der modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger, eller til elever og lærlinge, som modtager løn fra en arbejdsgiver på grundlag af en uddannelsesaftale, jf. § 66 r, stk. 3. Skoleydelsens størrelse fastsættes på de årlige...

Når en erhvervsuddannelse tilrettelægges som fgu-baseret erhvervsuddannelse, varetager den samarbejdende institution for forberedende grunduddannelse opgaver og funktioner som oplæringsvirksomhed. § 13, stk. 2, § 31, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3, § 32, § 33, § 46 og § 58 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Bestemmelserne i lovens § 42 finder tilsvarende anvendelse for de faglige udvalgs...

Fgu-baseret erhvervsuddannelse har samme mål og niveau som uddannelser, der veksler mellem skoleundervisning og oplæring i en virksomhed, og afsluttes med samme prøver og beviser. Stk. 2. Grundforløbet erstattes for den enkelte elev eller lærling helt eller delvis af grundlæggende praktisk oplæring på en institution for forberedende grunduddannelse. Stk. 3. Eventuel oplæring i en virksomhed...

Adgang til fgu-baseret erhvervsuddannelse er betinget af, at en institution for forberedende grunduddannelse i forbindelse med gennemførelse af en produktionsgrunduddannelse, jf. lov om forberedende grunduddannelse, har vurderet, at eleven eller lærlingen ikke har de faglige, personlige eller sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse med...

Fgu-baseret erhvervsuddannelse er en særlig tilrettelæggelsesmåde for erhvervsuddannelser, der er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1, og som helt eller delvis gennemføres på en institution for forberedende grunduddannelse. Forløbet gennemføres uden uddannelsesaftale, jf. dog § 66 r, stk. 3. Stk. 2. Fgu-baseret erhvervsuddannelse kan udbydes af skoler, institutioner og virksomheder, der er...

Skolen udbetaler en skoleoplæringsydelse til elever og lærlinge, der er i skoleoplæring, dog ikke til elever og lærlinge, der modtager løn fra en arbejdsgiver, jf. § 66 f, eller arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, revalideringsydelse eller anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om...