
Nødværge
Reaktion fra udefrakommende i forhold til helt eller delvist at afværge et igangværende eller stærkt forestående angreb, der samtidig er uretmæssigt.
Eksempelvis hvor en tilfældigt forbipasserende griber ind overfor en voldsmand, der overfalder en uskyldig.
Omvendt vil der ikke kunne forelægge nødværge, hvis forsøget på at standse et angreb retter sig mod politiet under en retmæssig...

Nødvielse
Indgåelse af ægteskab som fremskyndes i en sådan grad, at der ikke er mulighed for at foretage de traditionelle undersøgelser af, om betingelserne for en gyldig vielse er opfyldte.
Som det fremgår af Ægteskabslovens §19 er formålet med nødvielser, at gøre det muligt for først og fremmest meget alvorligt syge hurtigt at blive gift, inden de afgår ved døden.
Af samme årsag foregår en række...

Nødtestamente
Speciel type af testamente, der kun bliver gyldigt såfremt personen der opretter dette juridiske dokument, ikke har mulighed for at oprette det for en notar eller foran vidner.
Forudsætningerne for at oprette et nødtestamente, fremgår af Arvelovens §65. Bestemmelsen angiver som en nødsituation, hvor opretteren er syg.
Afgørende er dog normalt ikke, hvor syg den pågældende reelt er. Men alene...

Nødret
Muligheden for under opfyldelse af en række forudsætninger, at kunne gøre indgreb i værdier og andre former for retsgoder som tilhører andre, uden at de har givet samtykke hertil.
Formålet med nødretten skal først og fremmest findes i, at store eller større værdier end dem der beskadiges ved brugen af fremgangsmåden bliver reddet.
Eksempelvis hvor en førerløs bil kører mod en skrant,...

Nødhjælp
Indenfor den juridiske verden bruges udtrykket, når en person uden at være blevet anmodet om det, varetager en andens interesse i det, der bedst kan beskrives som en egentlig og typisk også alvorlig krisesituation.
En væsentlig bestemmelse i denne forbindelse er Sundhedslvoens §19, som fastslår at læger kan behandle patienter, hvis disse ikke er ved bevidsthed – hvorfor patienterne heller...

Nævningeløfte
Løftet nævninge afgiver forud for, at de påtager sig deres opgaver ved behandling af straffesager. Det i forhold til at oplyse, at de samvittighedsfuldt vil følge sagen og dømme, som de anser for rigtigt.
Nævningeløftet fremgår af Retsplejelovens §889.
Brug for hjælp til at klare paragrafferne? Kontakt vores jurister
Her kan du finde Juridisk Bibliotek
Danmarks Lovsamling kan du...

Nævningesag
Se nævning.
Brug for hjælp til at klare paragrafferne? Kontakt vores jurister
Her kan du finde Juridisk Bibliotek
Danmarks Lovsamling kan du finde her

Nævning
Lægmænd og -kvinder der deltager ved først og fremmest fastlæggelsen af, om en tiltalt er skyldig i en straffesag.
Det er dog værd at bemærke, at nævninge i Danmark kun finder anvendelse ved alvorlige straffesager – i modsat fald bruges domsmænd.
Kravet om deltagelsen af nævninge fremgår først og fremmest af Retsplejelovens §686, som fastsætter at straffesagen skal omhandle krav om...

Nævn
Generel betegnelse for organer, der hverken er en domstol eller andre traditionelle myndigheder som en kommune eller et ministerium. Dette skyldes i høj grad, at nævn blandt andet bruges som en ankeinstans – eksempelvis for afgørelser truffet af en kommune.
Udpegelserne af nævnsmedlemmer sker typisk som en kombination af udpegelser fra ministerier og andre offentlige myndigheder samt...

Nærstående
Udtrykket har i høj grad betydning indenfor konkursretten, når det efter Konkurslovens §2 skal afgøres, hvem der reelt kan siges at have interessefællesskab med skyldneren, der var gået eller stod foran at gå konkurs forud for eller ved iøjnefaldende økonomiske dispositioner.
Ifølge bestemmelsen anses nærtstående som udgangspunkt for at være ægtefæller og slægtninge i op- og nedstigende...

