Testamenter

Opfylder et samlevende par ikke betingelserne for et udvidet samlevertestamente, har de i stedet mulighed for at oprette det såkaldte gensidige samlevertestamente. (more…)

Der kan være mange årsager til, hvorfor man ikke ønsker at modtage en arv. Men måske overraskende for mange, kan afkaldet ske både mod og uden betaling – og binder ens egne arvinger. (more…)

Et børnetestamente er forældres mulighed for at få indflydelse på, hvem der skal have forældremyndigheden over deres børn, hvis de begge afgår ved døden. (more…)

Hvis en arvelader kun råder over meget begrænsede værdier og disse hovedsageligt relaterer sig til indboet, vil det efter omstændighederne være oplagt at udarbejde et såkaldt indbotestamente. (more…)

Hvis ikke man opretter et gyldigt testamente, vil det være arvelovgivningens regler der i stedet fastslår, hvem arven skal tilfalde – uanset om fordelingen var én, som den afdøde ønskede. (more…)

Mener en potentiel arving at et oprettet testamente ikke opfylder de stillede krav, er det i praksis en meget tung bevisbyrde, der skal løftes. (more…)

Hvis man vil ændre eller tilbagekalde et tidligere oprettet gyldigt testamente, skal man som udgangspunkt følge samme fremgangsmåde, som da testamentet i første omgang blev oprettet. (more…)

For arvinger kan det være afgørende at sikre sig, at der ikke kan ændres på en ventende arv. I sådanne situationer kan det være værd at overveje, om et testamente skal gøres uigenkaldeligt. (more…)

Er der tale om et overskueligt dødsbo og kan arvingerne enes med skifteretten, vil der kunne ske anvendelse af såkaldt privat skiftebehandling. Det vil først og fremmest sige, at der ikke skal indsættes en advokat som bobestyrer – hvilket i sig selv vil være en væsentlig besparelse for arvingerne. (more…)

I juridisk forstand er ugifte samlevende reelt bare kærester, hvorfor de ikke er garanteret at arve efter hinanden – med mindre de opretter testamente. (more…)