
Folketingsvalglovens §11a
Ændring af navnet på et opstillingsberettiget parti, jf. § 11, kan alene ske efter forudgående godkendelse af Valgnævnet, jf. § 17. Ansøgning herom skal underskrives af formanden for partiets landsorganisation og indsendes til Valgnævnet. Valgnævnet kan ikke træffe afgørelse efter 1. pkt. i perioden fra udskrivelsen af et folketingsvalg til og med valgdagen. Valgnævnets godkendelse efter 1....

Folketingsvalglovens §11
De partier, der ved sidste folketingsvalg har opnået repræsentation i Folketinget og fortsat er repræsenteret i dette, har ret til at deltage i folketingsvalg.
Stk. 2. Ret til at deltage i folketingsvalg har endvidere nye partier, der er anmeldt for indenrigs- og sundhedsministeren efter reglerne i §§ 12-12 b.
Stk. 3. Partier, der har ret til at deltage i folketingsvalg, benævnes i det...

Folketingsvalglovens §10
Af landets 175 mandater er 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater. Fordelingen af mandaterne på landsdele og på storkredse fastsættes og bekendtgøres af indenrigs- og sundhedsministeren efter offentliggørelsen af folketallet pr. 1. januar 2010, 2015, 2020 osv., og fordelingen gælder derefter for de følgende valg.
Stk. 2. Fordelingen foretages på grundlag af forholdstal, der for hver landsdel...

Folketingsvalglovens §9
Hver kommune eller del af en kommune i en opstillingskreds er inddelt i afstemningsområder. En kommune eller del af en kommune kan dog udgøre ét afstemningsområde. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om oprettelse, ændring eller nedlæggelse af afstemningsområder.
Her kan du finde hele Folketingsvalgloven
Du kan finde hele vores lovsamling her

Folketingsvalglovens §8
Landet er inddelt i tre landsdele: Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland, jf. bilaget til loven (valgkredsfortegnelsen).
Stk. 2. Landsdelene er inddelt i storkredse, jf. valgkredsfortegnelsen. Hovedstaden består af fire storkredse. Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland består af hver tre storkredse.
Stk. 3. Storkredsene er inddelt i opstillingskredse, jf....

Folketingsvalglovens §7
Til Folketinget vælges i alt 179 medlemmer, heraf 2 medlemmer på Færøerne og 2 medlemmer i Grønland.
Stk. 2. Regler om valget på Færøerne og i Grønland fastsættes ved særlige love.
Her kan du finde hele Folketingsvalgloven
Du kan finde hele vores lovsamling her

Folketingsvalglovens §6
Folketingets medlemmer vælges for 4 år. De bestående folketingsmandater bortfalder dog, når nyvalg har fundet sted, jf. grundlovens § 32.
Stk. 2. Valg til Folketinget udskrives ved kongeligt åbent brev til afholdelse samme dag i hele riget. På Færøerne og i Grønland kan det overlades til rigsombudsmanden at fastsætte en anden dag for valgets afholdelse.
Her kan du finde hele...

Folketingsvalglovens §5
Ingen kan opstilles til valg uden selv at have anmeldt sig som kandidat til valget.
Her kan du finde hele Folketingsvalgloven
Du kan finde hele vores lovsamling her

Folketingsvalglovens §4
Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret efter § 1, jf. § 2, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af Folketinget, jf. grundlovens §§ 30 og 33.
Stk. 2. En person kan dog altid opstille til valg uanset indsigelser om manglende valgbarhed.
Her kan du finde hele Folketingsvalgloven
Du kan finde...

Folketingsvalglovens §3
Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.
Her kan du finde hele Folketingsvalgloven
Du kan finde hele vores lovsamling her

